Lækker forvandling
Skøn dag!
Hej skønne læsere :)
Hvor er jeg ked af at skuffe jer med manglende indlæg. Det er ikke godt nok, men jeg har haft mine grunde. Endelig er jeg ved at være ovenpå – sådan rigtig ovenpå, så lad os håbe jeg er lidt mere til stede.
Nå, nu skal I se her. Jeg sidder nu ved frisøren og skal farves så meget som aldrig før. Jeg har i ca 2-3 måneder haft en dæmpet blond farve jeg har været SÅ glad for. Nu går jeg skridtet videre og vil ha en Ombré. Frisørene her i Düwald farver Ombré og skyggehår. Jeg vil gerne ende på et resultatet som Khloe Kardashian. Resultat senere på dagen
Perfekt Ombré!
Stylet og færdig ❤️
Skøn skøn lørdag
Mens jeg fik farvet hår igår, kunne jeg mærke jeg ville ud. Ud og spise, se nogle mennesker, bare ud. Casper er altid klar, så da jeg var færdig, pakkede vi bilen med champagne og kørte til Karlslunde på Sjælland.
Vores dejlige venner var max klar på hygge, så vi mødtes til et glas inden vi tog på Det gamle Røgeri i Mosede havn. Min absolut yndlings restaurant her i nærheden. Vi snakkede og snakkede og snakkede. Vi skreg af grin og hyggede max. Vi tog videre og kl 03.15 måtte jeg give op og faldt i søvn på en sofa med er smil på læben
Pizza und alles til morgenmad…
Jeg ved ikke om andre har det sådan som jeg har det med morgenmad. Jeg hader yoghurt, havregryn og ostemadder. Men kan jeg få varm krydret mad er jeg glad. Så nu har vi bestilt fra den lokale italienske og hygger med morgenmad
I øvrigt… Mange tak for alle jeres søde kommentarer om mit hår. Jeg bliver bare så glad. Er så glad for tonen er på bloggen. I er er nogle dejlige læsere ❤️
Vægttab!
Alle spørger hvordan det går med at blive tynd…. Hmmmm for at være helt ærlig har det ikke fyldt mit hoved. Jo selvfølgelig vil jeg gerne være tynd, men meget andet har haft pladsen i hovedet.
Vi skal igang med at filme om en måned og jeg skal ha smidt 5 kilo ret hurtig. Det er første delmål. Hele klinikken er med, så vi vejer os hver fredag.
Jeg lover ingenting, jeg poster lidt mad jeg spiser, fortæller hvis jeg taber mig, men ikke mere end det. Tror også I er træt af af høre om mit fedt ha ha ha
1523 kalorier!
Jeg prøver virkelig at holde mig på 1200 kalorier, men det er da bare ikke så skide nemt. Har idag spist salat med kylling og rejer til både morgenmad og frokost. Aftensmaden var en karrysuppe med ekstra kylling fra en ovnstegt kylling. Har fået 4 lakridsbolsjer og skal nok ha en kop the senere.
Min suppe er den som rykkede i mit dagsbudget, så i morgen må jeg være lidt mere forberedt
Alle mine kalorier taster jeg ind i FatSecret som er en fantastisk app. Jeg lever stadig efter grundprincipperne i LCHF, men jeg får altså ikke så meget fedt som andre der lever det striks.
Inspiration
Jeg faldt over denne super seje og inspirerende pige på Instagram. Jeg har gennemhøvlet alle hendes billeder og er mega fan. Fra 140 kilo til nu 64 kilo – det fortjener applaus og fanfare i vildskab!
Nu vil jeg se om hun måske kunne lokkes til et foredrag i klinikken en dag.
Hun hedder fieofficial på IG.
Tid til at indtaste…
Jeg holder øje med min mad på Fatsecret, som er en fantastisk app. Det gir virkelig et indblik i at hvis man lige tager et stykke kage og lige 2 skriver ost, og lige en ekstra portion osv osv, ja så skrider det altså. Faktisk også selvom man har en følelse af at have det under kontrol.
Idag har jeg fået et grov knækbrød med ost og tomat. Til frokost en salat med laks. Til aften suppe med hvidkål og kylling. Det blir kun 1025 kalorier, så idag vil jeg ha en aften snack kl 09.30.
Mens jeg indtaster og planlægger får jeg fønet hår af begge frisørelever. Jeg elsker det
1700 kalorier…
Ja igen oversteg jeg, og idag lige lidt for meget. Jeg har ALTID krise om aftenen…-ALTID!
Så snart jeg har spist min aftensmad, så begynder min kamp. Og nej I skal ikke begynde med at jeg så ikke har spist rigtig og nok og bla bla bla. Det er uagtet hvor meget og hvordan jeg har spist.
Idag som aftensnack blev det så til 3 skiver ost med tomat og salt, 4 lakridsbolsjer, samt en skål med Cheasy vanilje, hakket mørk chokolade og mandler. Det betyder den røg op på 1700 kalorier.
Hvis jeg dog bare kunne nøjes med min aftendessert som der er plads til i beregningen og lade resten være…. Ihhhh altså!
Hvad gør I for ikke hygge snacke? Mundkurv?
Starter dagen lækkert
Sidder lige nu i taxaen på vej til kosmetologen, hvor vi skal ha vores ansigtsbehandling. Jeg har booket resten af året ud, så jeg kommer ca hver 4 uge og blir renset igennem. Camilla kommer naturligvis også
Har kun vipper på, så jeg er klar til at smide lidt maling i hovedet inden jeg møder på arbejde.
Rigtig god dag!
Tak for jeres råd
Tak for jeres kommentarer. I har så evig ret allesammen. Jeg må bryde mine vaner og jeg starter med det samme.
Det mærkelige er at som jeg sidder her og har fået en skøn frokost, kunne jeg kaste op ved tanken om mere mad. Sådan er det hele dagen – lige indtil aftensmaden er indtaget.
Så i aften prøver jeg at gå en tur med hundene når jeg har spist. Mit kalorie indtag idag skulle gerne ende på ca 1450 med “aftendessert”.
Flere spørger om outfit billeder. Jamen det kan jeg slet ikke overskue som jeg ser ud nu. Men når og hvis jeg får smidt det overflødige, vil jeg poste meget meget mere om tøj. Men ikke nu. Så piger….
Wish me luck!
Bedste aften
Onsdag er yndlingsaften. Vi ser Den Store Bagedyst og har altid sørget for lækkerier imens. Vi har lært af ikke ha noget at hygge med, for når jeg ser programmet, så er jeg meget tæt på at karamelliserer mine hunde.
Idag har vi bagt LCHF brownie, hertil vanilicreme (Cheasy) og frisk frugt.
Ha en dejlig aften
Sandt eller falsk
Jeg hører simpelthen de sjoveste ting om mig selv nogen gange. Her har jeg samlet lidt af de historier der for tiden fylder
“Er det rigtig du skal være med i Paradise Hotel”?
Nej det er ikke rigtig. Jeg ser ikke Paradise, men er det ikke noget med unge mennesker? Jeg er altså 32 i fast forhold gennem 6 år.
Tror i øvrigt ikke de ville lukke mig ind uagtet hvor meget botox jeg får.
“Er det rigtig at du tjener dine penge på at sælge euforiserende stoffer i din klinik?”
Nej det er ikke rigtig. Har engang solgt lidt tøj på Trendsales, men endnu ikke prøvet det andet. Jeg laver extensions og permanent makeup – remember?
“Er det rigtig du blander dit eget hår med hår fra Maikan.dk?”
Nej det er heller ikke rigtig. Inden jeg fik min egen produktion af hår, blandede jeg forskellige mærker som alle var i den dyreste ende, men Maikan har jeg aldrig prøvet at købe hår hos. Hun har min fulde tilladelse til at oplyse hvis jeg havde. Så ring endelig hvis din venindes, mosters, dværghamster siger det passer.
“Har du baldeimplantater?”
Også her må jeg skuffe. Min røv er rund fordi jeg spiser kage til morgenmad. Sorry girls…
Så nu kan folk snakke om vejret igen – god dag
MUMS!
Jeg handlede ind i dag, på må og få. Vidste ikke hvad vi skulle ha, men jeg finder altid på noget lækkert alligevel.
Sprød bønnesalat med tomatkylling:
I en skål:
Bønner
Rødløg
Feta 3 %
Agurk
Stegt og hakket kalkunbacon
Steg kylling og tilsæt flåede tomat, karry, hvidløg, salt, fløde 9%.
Bland creme fraishe eller skyr med sovsen fra panden. Hæld i bønnesalaten.
Server med tomatkyllingen.
Det smager himmelsk!
Hvad synes I om min dag?
Jeg nyder at spise den lækre mad jeg spiser lige nu. Længe siden jeg har spist så meget mad! Jeg plejer kun at spise 2 gange om dagen.
LCHF har en plads i mit hjerte som aldrig forsvinder, men til tider savner jeg frugt, et knækbrød jeg ikke selv skal bage osv osv. Derfor blander jeg lidt. Sundt fedt, masser af grøntsager, kød, skaldyr, sunde desserter, lækre snacks osv osv. Jeg spiser ikke ris, pasta, kartofler, brød osv. Mn det har jeg aldrig rigtig gjort. Jo en gang i mellem, men ikke til hverdag.
Casper er med mig og vi planlægger hver aften hvad vi skal ha af retter, læser bøger, søger på nettet og taster ind i vores tabel.
Idag har jeg fået:
Kl 08.00:
Knækbrød med mellemlagret Cheasy 13% ost
Kl 09.45
1 kop kaffe og et stk kokosnød
Kl 13.00
Stor salat med lidt bulgur og varmtrøget laks
Kl 16.00
Kokosnød
Kl 18.00
Bønnesalat med kylling
Kl 20.00
Vaniljeyougurt 0,1% fedt med frisk frugt og mørk chokolade.
Ialt 1640 kalorier. Tænker at hvis jeg begynder at gå til og fra arbejde, så må det også gi lidt.
Hvad siger I piger – ser det fornuftigt ud?
På date
Den sidste sommerdag ❤️
Sidder på terrassen og venter på manden min. Jeg har handlet alt hvad jeg kunne få fat i af lækkerier og tapas blev menuen.
Jeg hører Rasmus Walter og er glad indeni – sådan rigtig glad
Vi er inviteret ud 3 steder, men vi har en aftale om rødvin hos nogle venner, så senere smutter vi ud på denne sidste sommerdag.